mandag den 26. marts 2012

FILM jeg har set på det sidste #2

A DANGEROUS METHOD (2011)


LEAP YEAR (2010)


CEDAR RAPIDS (2011)


SHORTBUS (2006)


GIGANTIC (2008)


Denne gang en meget blandet samling af film, mere eller mere mindre værd at se.

"A DANGEROUS METHOD" vil jeg gerne anbefale. Den handler om Sigmund Freud, Carl Jung og psykoanalysens fødsel. Jeg tror, det vil være en god idé at være i det mere alvorlige hjørne, hvis man skal se den.

"LEAP YEAR" ville jeg se i anledningen af, at vi i år havde 29 dage i Februar. Efter 10 min. var jeg ved at slukke, da den virkede for forudsigelig og sukkersød, men jeg gav den en ekstra chance og fortrød det ikke. Det er en sød historie, hvor alt hvad der kan gå galt går galt. Den uspiller sig i den irske flotte natur og den ene hovedperson spillet af Matthew Goode er også ganske fin at se på.

"CEDAR RAPIDS" burde jeg derimod have slukket for. Jeg ville se den pga. Ed Helms (Andy Bernard fra the Office) i denne omgang har det dog ikke været en god taktik for mig, at vælge film udfra skuespillere. Filmen udspiller sig på en kongres for forsikringsfolk. Den starter egentlig meget godt ud med en forsikringsmand der har startet et lidt for moderligt forhold til sin gamle folkeskolelærerinde, men derefter bliver den bare plat og ikke sjov.

"SHORTBUS" er en meget speciel film, med meget sex, der er ingen censur, ALT er tilladt. Først var jeg her også ved at slukke, men fortrød så bestemt heller ikke at jeg hang ved. Filmen er rigtig fin og sød faktisk. Man følger forskellige spændende karakterer i et undergrundsmiljø i N.Y., hvor mange alvorlige emner bliver taget op. Derudover har filmen et skønt soundtrack.

"GIGANTIC" havde jeg valgt pga. skuespillerne Zooy Deschanel og Zach Galifianakis. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige til den. Historien handler i korte træk om en ung single fyr, hvis største ønske er at adoptere et kinesisk barn, et rigtig fint udgangspunkt egentlig og der var da også nogle ting deri, jeg synes ret godt om, men så var der så mange løse ender, at jeg ved slutningen blev helt irriteret. Bl.a. var der en gennemgående ret væsentlig ting, man aldrig fik noget som helst svar på.

fredag den 23. marts 2012

Forårskåd

Nu vi snakker om blazere, faldt jeg idag over denne. Orange, blonder, fint snit til både hverdags- og festbrug - what is not to like?! Find den her til 322,-

Teaser

Om 25 indlæg når min blog indlæg nr. 1000!! I den anledning vil jeg gerne lave en give-away. Jeg kan afsløre så meget som præmien er firkantet og rund, men meget mere om det, når jeg rammer det magiske tal. Glæd jer! :D


torsdag den 22. marts 2012

New clothes

Jeg er ret vild med Jess fra New Girl / Zooey Deschanels stil. (Kan ikke helt finde ud af, hvor den ene stopper og den anden begynder) Stilen går meget på cardigans, fine kjoler, ballarinaer, nederdele/shorts og blazere. Sidstnævnte blev jeg så inspireret af, at jeg købte mig den blå sag nederst fra H&M. Normalt er blazere/habitjakker ikke min stil, det blir' hurtigt alt for "pænt". Men denne her synes jeg er tilpas uhøjtidelig, har en fed krave og er f.eks. rigtig fin udenpå kjoler. Jeg kalder den bliv-ansat-på-stedet-til-jobsamtale-jakken.



SALE

Jeg sælger en del ud for tiden. Kan du lide hvad du ser, så find mig på:

TRENDSALES & DBA

God handel :)

tirsdag den 13. marts 2012

Haribo macht kinder froh

Jeg har været ved at løbe tør for hårprodukter og kiggede i weekenden derfor på nettet, for at finde nogle til en rimelig pris. Valget faldt på webshoppen nicehair.dk, hvor jeg kunne få alle tingene nedenfor til 315,- inkl. porto. Der var hurtig levering og se lige hvad jeg fandt blandt flamingokuglerne - win!

1. MACADAMIA, LEAVE IN CREME. 2. AUSSIE, MOIST CONDITIONER. 3. AUSSIE, FRIZZ SHAMPOO. 4. OSIS, SHINE DUSTER.





(privat)

Påskepynt på budget

Dekorative æg fra Tiger i metallic. Dem må jeg op og have en håndfuld af.

tirsdag den 6. marts 2012

Derfor

Dette Netto-tip har jeg ikke fundet i tilbudsavisen og det er desværre heller ikke i alle Nettoer, men det er for godt til at undlade at fortælle om ;) Jeg var igår på jagt efter flere krydderier til min sparsomme samling, ville gerne have nogle der ikke var på brev, men kunne kun finde Santa Marias bøtter til 18 kr. hvilket jeg synes var for dyrt. I min lokale Netto og Fakta kunne jeg ikke finde nogle billigere alternativer. Men da jeg idag er på besøg i en større Netto i nærheden, har de skisme Santa Maria krydderier til kun 10,- Det er da et kup :) Så jeg købte oregano, dild og basilikum med hjem, der var nok 10 forskellige varianter ialt. God jagt :)