torsdag den 31. marts 2011

Et overspring

Så kommer der endnu en billedkavalkade af hvad jeg foretager mig i køkkenet. Fik igår min bacheloropgave og så snart det skete, var det som om jeg fik en ubærlig trang til at lave alt muligt andet end lige den. Heldigvis er det ikke så kritisk med tiden endnu og her ser I udbyttet af en af dagens mange overspringshandlinger – Cupcakes!

Jeg brugte: muffinsforme, en færdigblanding gulerodskage, mascarpone og lemon curd til icing og krymmel på toppen. Jeg har lavet dem tidligere med blåbær som pynt i stedet, det giver et lidt mere friskt pift til det søde.



Jeg hældte kageblandingen i formene og gav dem lidt mindre tid i ovnen end angivet på pakken, nu de var i mindre portioner. Derefter rørte jeg bare mascarpone og lemon curd sammen til det havde den ønskede smag. Jeg lod kagerne køle af og påførte så icing og krymmel.

Se hvordan bloggerinden Emily Salomon ligger icing på cupcakes her.


(Billeder: privat)

Bonus

Jeg fandt en lille fin ting i Monki. Derefter smuttede jeg i H&M for at købe et par leggings og en cardigan. Har begge dele som er blevet slidt i stykker, så tænkte godt jeg måtte købe nyt. Meeeen se nu lige hvad jeg fik med i købet – et promotion card med en værdi på 50,- som kan benyttes mellem d.4/4-17/4. Fedt! Hende H&M-ekspedienten er meget populær hos mig idag.



(Billede: privat)

Godt, så tager jeg ud på en lille cykeltur



(Billede: monkigirl.se)

onsdag den 30. marts 2011

Et tip

Uj, her kunne jeg godt finde på lige at kigge forbi.


(Billede: buytheway.se)

Friske Forårsfætre

Må jeg lige have lov at vise jer en billedkavalkade af mit aftensmåltid igår. Jeg er bare mig selv, så det er ikke altid jeg gider lave det helt store til aften, men igår gad jeg godt og det tog faktisk heller ikke særligt lang tid. Jeg havde rispapir liggende, så besluttede mig for at lave friske forårsruller. Ved godt de måske ser en smule suspekte ud, men de smager super godt og du kan putte alt muligt i.

Jeg brugte: mango, frisk koriander, agurk, gul peber, gulerod - kyllingefilet marineret i østerssovs- rispapir - stærk chilisovs og soya.



Grøntsagerne skæres i stave. Kødet steges og vendes i lidt østerssovs. Læg rispapiret i blød i vand ved ca. 60 grader. Fold papiret ud på en tallerken, læg grøntsager i, fold dem og dyp i lidt chili eller soya - voilá!

(Billeder: privat)

tirsdag den 29. marts 2011

River Island

Min søde søster (og måske eneste læser herinde;)) synes jeg blogger for lidt, så må hellere lige lave et indlæg. Hos Asos har jeg af og til fundet fine varer af mærket River Island, tjekkede igår deres hjemmeside ud og må sige der er ret meget fint derinde til en helt ok pris! Herunder er favoritterne.


(Billeder: riverisland.com)

tirsdag den 15. marts 2011

Shining light

Igår var et af mine ærinder i Fields at kigge i Bahne, da jeg har et tilgodebevis dertil. Men det var en større mission at finde noget jeg kunne bruge, den butik har desværre ikke rigtig noget der matcher min smag. Men tilsidst faldt jeg over noget rigtig fint! En kæmpe glødepære til min nyindkøbte lilla stofledning. Nu skal jeg bare lige finde ud af hvilken størrelse der passer til fatningen.

mandag den 14. marts 2011

Monday monday

For første gang i mit liv har jeg idag sat mine ben i Fields, af et center at være synes jeg det var et fint sted faktisk. Jeg fik byttet den stribede kjole fra H&M, nu havde jeg haft en måneds betænkningstid og stadig ikke bestemt mig, så tænkte det var tid til at sige farvel. Jeg byttede den til de højtaljede shorts nedenfor, som er super fine med trøjer og toppe i. Den stribede sag havde jeg i forvejen og i Monki faldt jeg over et par fine tights.





(Billeder: hm.com, privat)

søndag den 13. marts 2011

Korte bukser og bling

To ret så fine ting til salg hos Gina Tricot just nu. Især shortsene er flotte synes jeg, kunne bare godt ønske mig de var i en anden farve..

Sommertid..

hos H&M.



Dette indlæg er dedikeret til Heidi.

lørdag den 12. marts 2011

Mr. Shoe

Hola. Jeg har haft lidt travlt med eksamen og forskelligt den seneste tid, men har nu lidt tid til at lure rundt på nettet igen og se så lige hvad jeg faldt over - de fineste sko fra Asos til 342,-

torsdag den 3. marts 2011

Wanna walk like her, wanna talk like her?

Betty Draper er måske ikke den karakter i Mad Men med mest likeability, men jeg synes tit hun har ret så fint tøj på, især hendes kjoler synes jeg er skønne. Her er lige en lille guide, hvis du vil være Betty for en dag ;)

Halskæde - Debenhams, Kjole - Topshop, Solbriller - Topshop, Handsker - Etsy og Håndtaske - Etsy.





(Billeder: google.com, debenhams.com, topshop.com, etsy.com)

Redesign

For et par uger siden købte jeg denne kjole, (og kom for sent til mit tog mod nordjylland af samme grund, ups) men problemet med den er, at pasformen er helt gal. Jeg vidste det selvfølgelig godt da jeg købte den, men synes farverne var så super fine (lidt mere neon end på billederne) at jeg ville forsøge at få den syet lidt mere i facon, men nu ved jeg skisme ikke om jeg tør forsøge mig med symaskinen eller jeg skal aflevere den tilbage. What to do...



(Billeder: hm.com)